Hellblade: Senua's Sacrifice får udgivelsesdato på Xbox One

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-03-26

Tidligere på måneden var der mange, deriblandt Gamereactor, der lagde mærke til, at Hellblade: Senua's Sacfirice havde modtaget en aldersmærkning på Xbox One i Taiwan. Dette plejer som regel at betyde, at en ny version er undervejs, og ganske rigtigt, den var god nok.

Ninja Theory har afsløret via en pressemeddelelse, at Hellblade: Senua's Sacrifice endelig udkommer på Xbox One. Det sker allerede d. 11 april, og der er en helt særlig visuel oplevelse tilgængelig for Xbox One X-ejere, da de kan skifte imellem tre forskellige modes.

De kan få "Enhanced Visuals", der tilbyder ekstra FX og visuel kvalitet, "High Framerate" der låser billedehastigheden til 60fps, og "High Resolution" der sætter opløsningen til 4K.

Spillet koster €29.99.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage