Selvom Naughty Dog ivrigt lægger det ene billede ud på Twitter efter det andet, der bær hints til udviklingen af The Last of Us: Part II, så er der utroligt langt imellem opdateringerne på studiets fremgang. Alligevel lader arbejdet til at skride frem, og nu har de nået det stadie hvor de foretager spiltests.
For nylig afholdte GeekTown et panel under MCM Comic Con-messen i Birmingham, og her talte Troy Baker og Nolan North om deres arbejde med studiet.
De talte mest om studiets designfilosofier, og hvordan det har været at portrættere de nu ikoniske karakterer, men Baker nævnte i en hurtig vending, at Naughty Dog netop har foretaget en stor spiltest af The Last of Us: Part II, og at det så "awesome" ud.
Mere information end det findes desværre ikke, så vi må krydse fingre for at Naughty Dog har noget klar til E3.