I søndags lancerede Sony endelig deres håndholdte PSP og som forventet så var der stor interesse for maskinen der ifølge mange udviklere er tættere på at kunne leverer spiloplevelser i stil med PlayStation 2 end PSOne.
På førstedagen solgte maskinen ifølge Media Create 171,963 eksemplarer og dermed klarede firmaet lanceringen uden at komme i hardware nød. Der var nemlig kun 200.000 eksemplarer klar om søndagen. Sony forsikrede dog alle om at der inden udgaven af år 2004 ville være yderligere 300.000 maskiner på markedet.
De titler der solgte bedste ved lanceringen var Hot Shots Golf, Ridge Racers og Armored Core Formula Front.
Vores redaktør Thomas Tanggaard er lige vendt hjem fra en tur til London, hvor han har set nærmere på maskinen og de første mange spil. Artikelen kan læses denne fredag her på sitet.