Når spillere næste år kan hive Oddworld: Stranger’s Wrath ned fra hylden, så har de samtidig muligheden for at opleve små stikpiller fra Lorne Lanning. Spilguruen der gennem en årrække har udvidet sit Oddworld univers betragteligt er nemlig ikke bange for at kritisere den amerikanske regering og specielt dens miljøpolitik. Alt dette kan du læse i vores store artikel, hvor vores svenske kollega har snakket med Lorne Lanning.
Men det lader til at denne trend fortsætter med næste projekt, der indtil videre går under titlen Citizen Siege og som forventes udgives på Xbox 2 og PlayStation 3. Her står det klar at Lorne igen vil blande sig i den politiske debat. Han sagde forleden følgende til CVG:
"It deals with issues like martial law and the diminishment of civil liberties... It's going to be politically controversial contextually relevant to the culture. I expect that if we're blessed enough to see it through that there'll be quite a few senators and congressmen who'll be really pissed off. And I hope they are, because we're really pissed off at their behaviour."