Titel på kommende Zelda-spil afsløret?

Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2005-01-04

Fans af Link har givetvis set frem til det næste The Legend of Zelda spil i lang tid allerede, men de er nødt til at væbne sig med tålmodighed for der er et stykke tid til udgivelsen endnu. Dog lader det til at titlen på det kommende spil allerede er afsløret. I hvert fald hvis man skal tro The Magic Box.

Sitet kan afsløre at rygtet i øjeblikket går på at spillet vil blive kaldt The Legend of Zelda: Gates of the Realm. Som altid siger Nintendo intet og derfor skal dette rygte udelukkende anses for at være netop et rygte.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage