Selvom mere end 510.000 PSP maskiner allerede er hældt ud på det japanske marked, så kunne Sony med lethed komme af med mange flere. Desværre lader det sig ikke gøre at få dem hurtigere ud af fabrikken end Sony allerede gør - og det skyldes faktisk noget så centralt som maskinens grafikchip.
Det kunne Ken Kutaragi forleden meddele ved en pressekonference i Tokyo, hvor han samtidig sagde at hastigheden ikke kunne sættes op fordi grafikchippene produceres under meget komplekse 90-nanometer processer.
PSP forventes på gaden i USA og Europa i marts.