Grand Theft Auto annonceret til PSP

Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2005-01-10

Så skete det endelig. Efter spekulationer og løse rygter står det nu klart at den mest populære spilserie, nemlig Grand Theft Auto er på vej til Sonys håndholdte PSP-maskine. Spillet forventes på gaden engang i foråret år og skulle ifølge Rockstar foregå i Liberty City, der som bekendt er byen fra Grand Theft Auto III. Det vides ikke om der er tale om en konvertering af det kendte PS2-spil, men der er muligvis en eller anden form for genbrug.

Rockstar sagde følgende ved annonceringen:

"We understand that gamers' expectations will be very high for new PSP handheld system titles and we are confident that we can deliver exhilarating experiences that will set the standard for what a PSP game can be with Midnight Club 3: Dub Edition and our new Grand Theft Auto title."

Som det fremgår af citatet er der også en udgave af af Midnight Club 3: Dub Edition på vej til formatet. Begge spil er under udvikling hos det helt nye Rockstar Leeds studie, der udelukkende gør sig i håndholdte spil. Der er dog et samarbejde mellem dem og Rockstar North når det kommer til GTA-spillet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage