Holdet bag Ultima Online arbejder lige nu hårdt på at rette en række fejl i spillet samtidigt med at de gøre spillets free-to-play model færdigt. Spillet udkom oprindeligt tilbage i 1997, og grundet dets unikke spillestil trives det stadig tyve år senere.
Siden spillets udgivelse er der kommet en lang række udvidelser, og disse gives gratis ud til både nuværende spillere samt nye spillere uanset om man betaler for spillet eller ej. Der vil desuden heller ikke være begrænsning på spillerens fremskridt i spillet, men derimod begrænsning på plads i banken.
Ultima Online Endless Journey, der er navnet på spillets free-to-play model, forventes udgivet i løbet af foråret, og du kan læse mere om det her.