Fortnite er nu tilgængeligt på iOS

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2018-04-04

Mobiludgaven af Fortnite har hidtil kun været tilgængelig hvis man har været inviteret til betaprogrammet, men nu er spillet endeligt blevet tilgængeligt for alle med en understøttet iOS-enhed.

Epic Games afslørede dette på Twitter, og for at kunne afvikle spillet kræves det, at du både har iOS 11, samt har en af disse følgende modeller: iPhone SE, 6S, 7, 8 og X, samt iPad Mini 4, Air 2, 2017 eller en Pro model. Desuden arbejder udvikleren også på at få færdiggjort en Android-udgave af spillet, men det vides endnu ikke hvornår denne bliver tilgængelig.

Har du allerede spillet på enten PC eller konsol skal du blot logge ind på din Epic Games-konto, hvor du derefter får adgang til det samme indhold fordelt på alle platformene.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage