Bungie’s Halo 2 har solgt forrygende

Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2005-01-21

Selvom Microsoft har en masse konsoller ude i de mange hjem verden over, så vil rygtet vide at de alle sammen er røget over disken med massive tab i baglandet. Måske er det derfor firmaet nu udsender lidt informationer om Halo 2 og Xbox Live - for det er i sandhed nogle mere positive udmeldinger.

Det viser sig nemlig at Halo 2 til dato er langet over disken i intet mindre end 6.4 millioner eksemplarer og dermed stryger lige ind på første pladsen som det bedst sælgende Xbox spil nogensinde. Det går også godt for online-servicen Xbox Live, der nu har rundet 1.4 millioner faste abonnenter.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage