Microsoft har ikke haft det let siden udgivelsen af den originale Xbox One, og selvom de så sandelig har truffet beslutninger der har været med til at genopbygge tilliden imellem dem og forbrugerne, så er der lang vej igen. Samtidig har Sony sikret sig store marketingsaftaler med tredjeparter, der gør at PlayStation 4-konsollen er blevet tættere forbundet med store spil generelt, ikke bare Sonys egne.
Nu tyder noget på at Microsoft er ved at gøre præcis det samme.
Ifølge en større rapport fra Rectify Gaming (via ResetEra) har Microsoft sikret sig marketingsrettighederne til en række store titler. Disse er blandt andet Borderlands 3, Cyberpunk 2077, Battlefield (2018), Anthem og det næste Splinter Cell.
Dette vil betyde, hvis rygtet holder, at Xbox One (og måske særligt Xbox One X), bliver den konsol der associeres med de ovenstående titler.
Synes du at denne investering giver mening for Microsoft?