PC-udgaven af PlayerUnknown's Battlegrounds får i næste opdatering en ny interessant funktion, der gør det muligt for spilleren at følge den spiller man er blevet dræbt af.
Funktionen bliver først tilgængelig når du, åbenlyst, er blevet dræbt af en modstander, hvorefter der kommer en knap hvor der står "watch" - trykker du på den så følger du modstanderen rundt på banen til han eller hun er blevet nedlagt. Derefter er det muligt at kunne følge den person, der har dræbt den person, der oprindeligt dræbte dig. Dog er denne funktion kun tilgængelig hvis du spiller alene, eller hvis dit hold er dødt, da det ellers kunne gøre det muligt at udpege fjendens lokation til sit hold.
Opdateringen, der har navnet version 1.0 #9, har ikke fået en officiel udgivelsesdato, og det forventes at opdateringen først bliver tilgængelig på spillets testservere.