Alt imens Cyan Studios er godt i gang med endnu et kapitel i Myst-serien til Pc, så bruger firmaet også krudt på at konvertere Myst IV: Revelation til Xbox. Firmaet regner med at udgive spillet i løbet af marts måned og man vil udelukkende lancere produktet som et lavpris spil til under 20 amerikanske dollars.
Der er lavet en smule om i Xbox-udgaven, men det drejer sig udelukkende om forbedringer af interfacet og hjælp til dem der sidder fast i eventyret. Ubisoft har endnu ikke annonceret Myst IV: Revelation til Xbox i Europa.