Xbox runder 5 millioner i Europa

Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2005-01-31

Selvom der stadig er mere end et stykke til Sonys salg af PlayStation 2-maskiner, så går der fremad for salget af Microsofts Xbox. Således kan det danske kontor i dag meddele at man med udgangen af 2004 har solgt 5 millioner konsoller i Europa.

På verdensplan har man rundet 19.9 millioner solgte maskiner, hvoraf de 13.2 millioner er solgt i USA. Skæver man til Sonys salg af PlayStation 2 udelukkende på det europæiske marked så har firmaet her mere end 25 millioner solgte konsoller og det nærmer sig hurtigt 30 millioner solgte maskiner - så der er altså stadig en betydelig forskel.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage