Som vi i går kunne fortælle, så er den japanske udgave af Resident Evil 4 blevet censureret. I den udgave japanerne har mellem hænderne er det ikke muligt at få fjendernes hoveder til at eksplodere. Nu er mange gamere bange for at PAL-udgivelsen vil lide samme skæbne, men det kan Capcom med det samme afvise.
Firmaet har i dag meddelt at man ikke påtænker at censurere spillet i Europa. Når Resident Evil 4 lander på de europæiske hylder d. 18. marts vil der altså ikke være censureret i det blodige indhold.