Spillerne har bestemt taget Battle Royale-spiltypen til sig efter at PlayerUnknown's Battlegrounds gjorde genren populær, men det er bestemt ikke alle der er interesseret i genren, eller som blot ønsker lidt afveksling.
Og afveksling har den nye PC-opdatering af spillet givet, der nu har introduceret spiltypen War, der bedst kan beskrives som traditionel Team Deathmatch. I denne spiltype smides man stadig ud fra et fly, men i stedet for at være permanent død når man er blevet nedlagt kan man vælge igen at blive smidt ud fra flyet, så man altså har flere liv mellem hver runde.
Det er dog stadig Battle Royale, der er spilles stærke side, og for at tilgå den nye spiltype skal man ind under 'Custom Games' for at kunne finde aktive spil. Det vides dog ikke om spiltypen ender med at blive en permanent del af PlayerUnknown's Battlegrounds, eller om den kommer til Xbox One-udgaven af spillet.