Først gik der rygter om at Microsoft ville vise deres kommende Xbox 2 konsol frem på CES (Consumer Electronics Show) og da det ikke skete, fløj rygterne hurtigt omkring en fremvisning på årets Game Developers Conference - men det sker heller ikke.
Ifølge Reuters så har den amerikanske teknologi og research analytiker P.J. McNealy snakket med flere i ledelsen hos Microsoft og intet tyder på at firmaet vil vise maskinen frem på GDC. Der i mod virker det mere end sandsynligt at maskinen vises frem på årets E3 messe hvor bevågenheden er optimal.
Vi holder øje med informationerne og vender tilbage når vi ved mere.