Ifølge THQ’s tyske site så kan fans af S.T.A.L.K.E.R.: Shadow of Chernobyl godt finde tålmodigheden frem. Både udvikleren GSC GameWorld og udgiveren selv meddeler nemlig at FPS-spillet ikke når gaden i maj som planlagt. Dermed render spillet ind i sin tredje forsinkelse.
Værst af alt er dog at der ikke foreligger en ny lanceringsdato. THQ har tilsyneladende intet overblik over hvornår S.T.A.L.K.E.R.: Shadow of Chernobyl i stedet slippes, så måske kan det blive en noget langtrukken affære.