Fortnite på iOS tjener over $1.8 millioner om dagen

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-04-09

Det kan ikke længere komme som nogen overraskelse, at Fortnite: Battle Royale tjener mange penge, og med den nylige udgivelse på de mobile platforme vil Epic Games' gigantiske succes kun vokse. Alligevel er det værd at pointere præcis hvor mange penge de hiver ind dagligt på iOS-versionen dagligt.

Sensor Tower har kigget lidt nærmere på den daglige indtjening fra iOS-versionen, og den siger de er over $1.8 millioner. Det gør at den gennemsnitlige ugentlige indtjening er højere end både Clash of Clans, Candy Crush Saga og Pokémon Go på samme tidspunkt i de diverse spils levetid.

Alt dette bevidner at Epic Games har ramt noget af en guldåre med Fornite: Battle Royale, på samtlige platforme.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage