Resident Evil 7 har solgt over fem millioner eksemplarer

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-04-09

Resident Evil 7: Biohazard blev mødt med stærke anmeldelser og positive salgstal for over et år siden, til trods for at spillet smed meget af seriens mekanikker ud, og præsenterede et mere rent gyserspil. Alligevel lader spillet til at have forbundet sig med et stort, bredt publikum, for Capcom bliver ved med at kunne vise stærke salgstal.

Capcom har afsløret i en officiel meddelelse, at takket være den seneste Gold Edition, så har spillet ramt 5.1 millioner solgte eksemplarer. Dette tal er på tværs af PS4, Xbox One og PC.

Det er solide tal, uden tvivl, men det kommer ikke i nærheden af nogle af seriens giganter. Resident Evil 5 solgte 10.6 millioner, og selv Resident Evil 6 ramte 8.4 millioner til sidst, på trods af at fans ikke kunne lide spillet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage