Valve i problemer med loven?

Tekst: Jakob Møller
Publiceret 2005-02-08

Valves sublime FPS Half-Life har de sidste par måneder solgt bedre end ispinde på en varm sommerdag. Og det på trods af problemer med registrering og aktivering af spillet. Kort sagt, en af verdens mest kritiske demografiske grupper, gamers, er overvejende tilfredse.

Men varer det nu også ved? Der er altid nogen som synes at tingene godt kunne være lidt bedre og som gerne vil stikke en kæp i hjulet på f.eks. et succesfuldt firma som Valve. Og ironisk nok så har Valve givet eventuelle ballademagere tre gode muligheder for at sætte en torn i øjet på udvikleren.

Valve har nemlig solgt samtlige kopier af Half-Life 2 uden at gøre opmærksom på at brugeren også er nødt til at installere Steam for at kunne afvikle spillet, og det må man ikke. Der står rigtigt nok på kassen at man skal have en internet forbindelese for at installere spillet, men ikke hvorfor.

Desuden er der dukket en del historier op om spillere som for nylig har købt Half-Life 2 og selvfølgelig har prøvet at installere det på deres computere, kun for at få at vide at deres serial nummer, er blevet hacket. De har har selvfølgelig efterfølgende taget kontakt til Valve for at få et nyt serial nummer, men dette har taget op til to uger at få.

Endelig er det faktum at man ikke kan sælge sit Half-Life spil til en anden, uden at betale Valve for at flytte ens Steam konto til den nye ejers Pc. Det må man ifølge markedsføringsloven ikke tage penge for.

I Tyskland er forbrugerombudsmanden allerede gået i kødet på Valve, og har krævet at der skal være en fuld forklaring om Steam klienten uden på Half-Life 2 pakken, ellers vil Tyskland fremover være lukket land for Half-Life 2.

Alt dette kan potentielt få grimme følger for Valve, men
som sagt så er gamers over hele verden overvejende tilfredse med deres køb, så dette bliver næppe noget større problem.

Vi venter og ser.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage