PSP er online i USA fra starten

Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2005-02-09

Sony har netop bekræftet at fem af deres amerikanske premieretitler har indlagt mulighed for at blive spillet online over internettet. Dette sker ved at tage sin PSP med til et såkaldt hotspot, der er en trådløs adgang til det velkendte internet.

De fem titler man vil kunne spille online er 989 Sports-titlerne som NBA, MLB og Gretzky Hockey. I disse kan to spillere dyste mod hinaden. I ATV Off-Road Fury: Blazin’ Trails vil op til fire spillere kunne dyste mod hinaden, mens mand i Twisted Metal: Head On vil kunne være seks online samtidig.

Det vides ikke om tredjeparts udviklerne også understøtter dette med deres lanceringstitler, men vi holder naturligvis øje med informationerne. Desuden vil vi prøve at finde ud af hvad planerne er i Europa for disse hotspots.

Så hold øje med sitet for flere informationer.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage