Doom datoer endelig bekræftet

Tekst: Jakob Møller
Publiceret 2005-02-10

Tidligt i morges modtog vi her på redaktionen, bekræftelse fra ID Software, om at deres über flotte Doom 3 bliver sluppet til Xbox d. 8 April. Spillet som skræmte og skuffede gamere verden over er ifølge ID blevet trukket fra PC'en og over i Xboxen med meget lidt tab på den grafiske side, så mon ikke vi kan vente os en visuel oplevelse i stil med det smukke Riddick.

Spillet bliver sluppet over hele verden samtidig, så der skulle også være rig mulighed for at udnytte den indbyggede XboxLive funktion med det samme. Udover Live understøtter spillet også Progressive Scan, Widescreen og 2-player Co-Op Campaign, hvor specielt Co-Op lyder spændende!

Doom 3-udvidelsen, Resurrection of Evil udkommer samme dag, dog kun til Pc.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage