I en genre hvor der allerede findes et hav af gode og mindre gode FPS-spil, har TimeShift måske det der skal til for at blive lagt mærke til.
Som titlen antyder kan man nemlig ud over at fylde fjenden med bly også lege med tiden. Men ikke på den vanlige måde. Du rejser nemlig ikke frem og tilbage i tiden, men kan i stedet manipulere broer, biler, fløjtende kugler og andet i en rum tid. Og det lyder faktisk meget spændende.
TimeShift står til udgivelse på Xbox og Pc engang i efteråret 2005. Nedenfor er de seneste screenshots fra Pc-udgaven.