Fra tid til anden er det en god ide at kigge forbi de mange internet-butikker der handler med spil, for nogle gange snubler man over en potentiel spilnyhed.
Det har Gamespot nemlig gjort. Sitet har opdaget at der eksisterer en produktside for et spil der hedder Metroid Pinball og vi kan sagtens forestille os hvad det kan være, når nu man kender til Samus evner. Spillet står til udgivelse på Nintendo DS d. 5. december.
Som sædvanlig vil Nintendo hverken be- eller afkræfte spillets eksistens, så vi må væbne os med lidt tålmodighed.