Troika er godt på vej til at lukke

Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2005-02-18

Det lader til at udvikleren Troika, der står spil som The Temple of Elemental Evil og senest Vampire The Masquerade: Bloodlines, er på vej til at lukke og slukke. Først gik der rygter om dette, men forleden slap en mail så ud fra firmaet, der klart meddeler at Troika lukker og at alt fra skriveborde til computere og kopimaskiner skal sælges for at indhente som mange penge som overhovedet muligt.

Mailen er senere hen blevet anset for at være et falsum, men Troika-rygtet fortsætter. Specielt efter at en medarbejder fra firmaet under navnet Mandrew har fortalt hvordan intern splid og problemer har spist firmaet op indefra. Mandrew kan endvidere fortælle at udvikleren kun køre med en minimum bemanding og at de fleste medarbejdere i dag arbejder for udviklere og udgivere som Activision, Day One Studios, Mythic Entertainment, Obsidian Entertainment, Point of View, Seven Studios, Sony Computer Entertainment America, Swingin' Ape, Turtle Rock og Treyarch.

Mandrew er senere blevet identificeret som værende Andrew Meggs, den ledende programmør på Vampire The Masquerade: Bloodlines og dermed lader det til at rygterne er sande. Det eneste som nu mangler er en officiel udmelding fra den daglige leder Leonard Boyarsky, der indtil videre ikke har ville kommentere sagen.

Gamereactor anmeldte sidste år Vampire The Masquerade: Bloodlines og du kan finde denne anmeldelse i vores arkiv.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage