Kingdom Hearts III har næsten været et helt årti undervejs, men endelig tyder alt på at Square Enix ønsker at udgive spillet i løbet af 2018. Præcis hvornår vides dog ikke, men en ny salgsopstilling kan meget vel have givet os den aller første indikation.
US Gamer lagde nemlig mærke til, at butikskæden Target for nylig havde opdateret deres salgsopstilling for spillet, og her blev det kort indikeret at spillet ville udkomme d. 1 november.
Datoen blev hurtigt fjernet, men ikke før at flere billeder blev taget. Den pågældende dag er en torsdag, som gør det usandsynligt at det skulle være spillets egentlige udgivelsesdato, men som flere medier har spekuleret, så kan det meget vel være en månedsangivelse i stedet.
Hvad tror du?