Lumines er på vej til Europa

Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2005-03-09

Den respekterede og hædrede puzzle-oplevelse Lumines er på vej til Europa. Takket være Ubisoft vil spillet være en lanceringstitel ved den europæiske premiere. Indtil videre er den japanske udgave solgt i ca. 40.000 eksemplarer. Desværre har de lange loadingtider været et problem.

Disse vil være væsentlig lavere når spillet udkommer i Europa. Det er Tetsuya Mizuguchi, manden bag Rez, Sega Rally og Space Channel 5 der står for Lumines. Han er desuden også hovedet bag det kommende Meteos til Nintendo DS.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage