Det lader til at Polyphony Digitals seneste bilspil allerede nu er en succes. Mere end 3.2 millioner eksemplarer af spillet er sendt ud til Europas mange butikker og dermed ser det ud til at spillet ender med at blive endnu en fjer i hatten for Sony. Efterspøgelsen er stadig stor efter spillet og derfor regner man fra Sonys side også med at skulle sende endnu flere GT4-spil ud i den nærmeste fremtid.
Selve spillet har været længe undervejs og man måtte sidste år give slip på en omfattende online-del for at få Gran Turismo 4 ud i år. PAL-udgaven indeholder 10 biler som ikke er tilstede i hverken den amerikanske eller japanske udgave. Vi har allerede anmeldt spillet og har du ikke læst anmeldelsen endnu, så kan du finde den i vores arkiv.