Selvom Star Wars Galaxies ikke har fået den succes som man forventede, så bliver Sony Online Entertainment og Lucas Arts ved med at udvide universet. Denne gang er det Wookiernes verden Kashyyk der står for skud.
Under titlen Episode III Rage of the Wookies gemmer der sig en masse nyt indhold - her i blandt mere 100 missioner der foregår på Kashyyk, Anakin Skywalkers nye rumskib og naturligvis chancen for at gå i kamp med og mod uldtotterne.
Hvis man vil hente hele molevitten over nettet, så kan det gøres fra april til en rimelig pris på omkring 160 kroner. Regner du med at købe den i butikken, så må du vente lidt længere.