I Pandemic Studios kommende Destroy All Humans, er det ikke nogen ædel helt med kæmpe brystkasse og en gigantisk gun under armen, som vi skal styre. Nej, i stedet er det en lille grå og meget utålmodig alien, Cryptosporidium-137. Crypto er på jorden for at undersøge hvad der skete med hans forgænger; Cryptosporidium-136. C-136 styrtede ned med sin ufo i Roswell og har siden da været sporløst forsvundet.
Destroy All Humans, er udviklet af Pandemic Studio, som tidligere har udgivet blandt andet Full Spectrum Warrior og Mercenaries. Spillet udgives til PS2 og Xbox den 24. juni og ser på forhånd lovende ud.