Mafia III-udviklerne arbejdede på spionspillet Rhapsody

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-04-17

For nylig slap det ud via en stor rapport hos Kotaku, at udviklerne bag Mafia III, Hangar 13, har været i vanskeligheder siden udgivelsen af deres første spil. Åbenbart har de mistet en række ansatte til et nyt, hemmeligt studie der arbejder på et nyt BioShock, men kort efter udgivelsen af Mafia III arbejdede de på en spændende prototype.

Rapporten beskriver nemlig også det der på et tidspunkt lod til at være studiets næste, store titel. Spillet skulle have heddet Rhapsody, og foregik i Berlin i 80'erne, hvor man skulle spille som en russisk jøde.

"It was hitting a lot of the beats we were good at. Like Mafia III, this game would put you in the shoes of someone who was treated as subhuman by the people around him and thought largely in terms of vengeance. He's doing missions, trying to save the world and get revenge on whoever killed his parents, trying to decide between the personal good and the public good."

Ifølge én kilde ville spillet tage inspiration fra Kingsman-filmene, men uden "the real goofy shit".

Desværre blev spillet i sidste ende lagt på is, og det vides ikke præcis hvad Hangar 13 arbejder på nu.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage