Ligesom med Assassin's Creed Origins indeholder Far Cry 5 flere lag kopibeskyttelse, men ingen af dem lader til at kunne undgå det uundgåelige, for Ubisoft's seneste spil har fået elimineret kopibeskyttelsen efter blot 19 dage.
Spillet benytter sig af Denuvo, EAC samt VMProtect, det samme som Assassin's Creed Origins, men hvor førnævnte titel tog over tre måneder at få ødelagt kopibeskyttelsen er tiden faldet markant efter Far Cry 5. Gruppen der har fået elimineret beskyttelsen kalder sig selv CPY, og står bag samtlige Denuvo-cracks.
Ubisoft bør dog alligevel se positivt på situationen, for spillet formåede at sælge fem millioner eksemplarer i løbet af spillets første uge på gaden.