Siden Castlevania: Lords of Shadow 2 har der været ganske stille omkring den legendariske spilserie, og mange er begyndt at frygte at i takt med at Konami har bevæget sig væk fra traditionel spiludvikling, så vil serien komme i klemme.
Men frygt ej, for Konami har netop løftet sløret for et nyt spil i serien, men det er slet, slet ikke det du håber det vil være. Spillet hedder Castlevania: Grimoire of Souls, og ifølge Gematsu er der tale om et mobilspil, som kun udkommer i Japan for nu.
Spillet foregår i en fjern fremtid, hvor Dracula er blevet helt og holdent destrueret. Men hovedpersonen Genya Arikado modtager nu et brev, hvor der står at nogle planlægger at genoplive ham. Bum.
Spillet er uden en udgivelsesdato, men en beta vil snart begynde. Du kan se de første billeder herunder.

<bild></bild>
<bild></bild>