Nintendo har ansøgt om patent, for hvad der kunne være en ny maskine/et nyt system der vil kommunikere information mellem forskellige skærme på en ny måde.
Det blev først bemærket af Digital Trends, og patentet er for et spillesystem hvor: "a plurality of information processing apparatuses that are capable of communicating with each other, hvilket grundlæggende betyder, at information vil kunne blive delt mellem touchscreens der er tæt på hinanden. Hvis kigger på billedet herunder, kunne man forestille sig en bold blive trillet på den nederste skærm, og fortsætte sin rute på skærmen for oven.
Patentet hentyder også til, at flere maskiner kan blive linket sammen, for at gøre banen, bananen (for ja, de viser en banan blive vist på flere skærme) eller noget helt tredje større.
Denne patent kunne ende med ikke at blive til noget, men det kunne også være Nintendos fokus på co-op i fremtiden. Om ikke andet er det spændende at drømme om, hvad denne teknologi kunne skabe af multiplayerspil, hvis man bare tænker lidt kreativt.