Overkills The Walking Dead ser ud til at adskille sig meget fra Payday 2

Tekst: Anders Baad Mai
Publiceret 2018-04-18

Overkills The Walking Dead er sat til at udkomme til efteråret, men konkrete detalje har været få. Hidtil har alle rygter fortalt, at det ville følge den meget succesfulde model, som studiet allerede brugte i Payday 2. Ny information fortæller dog, at spillet vil gå i en meget anderledes retning. I en samtale med Official Playstation Magazine udtaler Sarbreeze Global Brand Director Almir Listo:

"We say Payday 2 is more like the A-Team, with every episode being different. Whereas this is more like Game of Thrones, you know, like it just gets darker and grittier. It's a dark world.

Det er dog ikke kun tonen der er anderledes, men også gameplayet. I The Walking Dead vil det være nødvendigt at reparere dine våben, da de kan - og højst sandsynligt vil- gå i stykker. Artiklen kommer også ind på andre modstandere end zombier, hvor mennesker i andre fraktioner kan vælge at angribe - eller du kan angribe dem - for føde og ammunition. Hvis du vælger at angribe, kan du gøre det tavst eller højlydt, hvilket er en åben tilgang, man også ser i mange andre titler i dag.

Vi glæder os til at lære mere om spillet, da mere information bør falde snart.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage