Selvom Activision allerede har løftet sløret for Call of Duty: Black Ops 4, så sker den formelle afsløring først d. 17 maj. Men allerede nu lader én kolossal detalje til at være sluppet ud, der beskriver et spil der er ganske anderledes i forhold til sine forgængere. Ifølge et nyt rygte, så har spillet nemlig ikke en traditionel singleplayer-kampagne.
Polygon har talt med kilder tæt på projektet, og de fortæller at spillet ikke indholder en almindelig kampagne.
Ifølge rapporten lader det til at en kampagne var i støbeskeen, men at det blev tydeligt for holdet bag for noget tid siden, at den ikke kunne nå at blive færdig til tiden. I stedet fortæller kilderne at der vil være forøget fokus på kooperativt spil, og at ambitionsniveauet for Zombies-delen er vokset.
Hvad synes du om den potentielt manglende kampagne?