Ifølge det seneste nummer af Famitsu, så kan fans af Viewtiful Joe godt begynde at glæde sig. Det lader nemlig til at Capcom fortsætter serien om den meget anderledes superhelt med spillet Joe VFX Battle der indtil videre er annonceret til GameCube og PlayStation 2.
Dog er treeren ikke endnu et spil i den normale serie, men mere en afstikker ud i Super Smash Brothers-landskabet. Helt præcis hvordan dette skal forstås vides ikke, men så snart holdet slipper flere informationer om spillet, så vender vi naturligvis tilbage.
Capcom arbejder ifølge selv samme artikel fra Famitsu også på Viewtiful Joe Scratch.