Engang i mellem skal man lede efter nyheder andre steder end i officielle pressemeddelelser og udtalelser. Som f.eks. på Ebgames.com hvor Gamespot har lagt mærke til at der er opført en side for Namcos Dead to Rights.
Ifølge siden hedder spillet Dead to Rights: Reckoning og det slippes d. 1. maj til PSP. Namco selv vil hverken be- eller afkræfte informationerne, så vi er nok nødt til at afvente en egentlig udmelding.