Dontnod startede med at lave det middelmådige Remember Me, men via Life is Strange er udvikleren blevet blandt de mest respekterede i branchen. Lige nu er de ved at lægge sidste hånd på deres næste spil, Vampyr, og de arbejder også på Life is Strange 2. Men det er slet ikke det eneste de arbejder på.
Dontnod har afsløret via en pressemeddelelse, at de for tre dage siden, d. 17 april, blev en del af det franske aktiemarked, AMF (Autorité des marchés financiers), og dermed er det muligt for privatpersoner og også store virksomheder at købe og sælge aktier i firmaet.
I den forbindelse har udvikleren løftet lidt af sløret for hvad potentielle investorer kan forvente fra studiet. De afslører naturligvis at Vampyr og Life is Strange 2 er på vej, men de arbejder også på et historiedrevet spil for Bandai Namco, og de har yderligere to store projekter i støbeskeen, og de i forhandlinger med store udgivere om at samle projekterne op.
Hvad håber du disse ukendte størrelser er?