Halo: The Master Chief Collection får snart Xbox One X-opdatering

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2018-04-20

Master Chief's første eventyr på Xbox One fik sig en hård start, da Halo: The Master Chief Collection var fyldt med fejl, men 343 Industries opgav aldrig at forbedre den komplette samling, og nu, 4 år efter dets udgivelse, meddeler udvikleren, at de desuden vil forbedre spillet til Xbox One X, og at vi allerede kan forvente opdateringen i løbet af denne sommer.

Udover at tilføje 4K-tilstand vil opdateringen understøtte muligheden for Intelligent Install, HDR/SDR kaliberingsværktøjer, samt en række forbedringer med hensyn til spillets onlinedel. 343 Industries har desuden understreget, at udviklingen af denne opdatering ikke forsinker udviklingen af Halo 6, som bliver det næste spil i serien.

Vi glæder os til at se hvordan 343 Industries forbedre Halo: The Master Chief Collection, og krydser fingre for, at opdateringen ikke bringer flere problemer med sig.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage