Ligesom det var tilfældet med Catwoman-spillet, så er EA også godt i gang med et Batman-spil bygget på den kommende biograffilm Batman Begins. Det er Eurocom der står for udviklingen af spillet og holdet har bl.a. tidligere lavet Sphinx and the Cursed Mummy samt et par James Bond-spil.
Har du ikke allerede læst vores interview med Reid Schneider, så kan du hoppe forbi vores artikelside, hvor det i øjeblikket ligger. Her kan du læse alt om det kommende spil. Batman Begins er annonceret til både Xbox, GameCube, PlayStation 2, Game Boy Advance og Sonys PSP.