Så har Raven Software været så venlige, at sende os de to første screens fra deres kommende Quake IV. Mange gamere husker sikkert det første Quake-spil som kom i begyndelsen af 90’erne og som blev ultra populært, og som er en milepæl i spilhistorien.
Spillet fik utrolig mange tilhængere og blev vel nærmest dyrket af fans i alle lande. Nu nærmer den fjerde udgivelse i serien sig og vi er vældig spændte på, at se hvad Raven Software har i posen af lækkerier. Udvikleren kommer til at bruge id Software’s nye grafikmotor som vi fandt i Doom III og det er ingen dum ide. For grafikken i Doom III er jo i særklasse. Gamereactor skal inden længe til England og se nærmere på Quake 4, så hold øje med din næste udgave af Gamereactor magasinet.
Spillet lanceres kun til PC, forhåbentlig i slutning af året eller begyndelsen af næste år.