For at fejre at der snart er solgt to millioner Nintendo DS'er i USA udsender Nintendo i juni en ny farve af deres håndholdte konsol. Electric Blue kaldes den nye model og den vil ikke blive pakket med et specielt spil som det normalt ses med sådanne specialudgaver, men bliver derimod et alternativ til den nuværende model Titanium. Det er meget sandsynligt, at vi får Electric Blue at se her i Europa hen mod slutningen af sommeren.