Detroit: Become Human er færdigt og har fået en demo

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-04-24

Detroit: Become Human repræsenterer en lang rejse for udvikleren Quantic Dream, der har optaget scener til spillet i over et år, og brugt mange millioner euro på udviklingen. Samtidig har de været genstand for kritik af den franske presse for dårlige arbejdsforhold, men nu lader det til at projektet er færdigt.

Via et indlæg på PlayStation Blog fortæller spillets producer, Guillaume de Fondaumière, at spillet er "gået guld", som betyder at spillet nu er færdigt, og er sendt i trykken.

Ifølge Fondaumière er dette kulmineringen på "four years of passionate crafting. And today, I guess it is with a mixture of all these feelings that we stand in front of you. Detroit: Become Human is no longer our game, instead it will soon become yours. Yours to play, to own, to hopefully cherish."

Men det er ikke alt, i dag er en demo af spillet nemlig blevet tilføjet til PlayStation Store, og den kan du hente lige nu.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage