Half-Life 2 trækkes fra hylderne

Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2005-05-02

Efter mange lange og udmattende møder, og sidst men ikke mindst en tur i retten, meddeler både Vivendi Universal Games og Valve nu at de har fundet en løsning som begge parter er tilfredse med. I den nye aftale fremgår bl.a. at VU Games fra og med d. 31. august trækker Half-Life 2 fra butikkernes hylder og i stedet lader Valve tage sig af salget. Firmaet har allerede bekendtgjort at salget fremover vil foregå udelukkende via Steam.

Det vil givetvis også betyde at udvidelsen Half-Life 2: Aftermath først og fremmest sælges over Valves eget distributionssystem Steam og uden indblanding fra VU Games, men dette kan naturligvis ikke bekræftes i øjeblikket.

Så har du ikke Half-Life 2 og påtænker du at købe det, så husk lige at få fingrene i det inden d. 31. august.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage