Efter adskillige rygter står det nu klart at Scarface: The World is Yours løber ind i en forsinkelse. Ifølge VU Games så vil spillet ikke være på gaden før engang i år 2006 og firmaet har med vilje ikke specificeret et kvartal i det nye år.
Scarface er allerede annonceret til Pc, Xbox og PlayStation 2, men nu forlyder det så at spillet også er under udvikling til Xbox 360.
Det vides ikke om det er derfor Scarface: The World is Yours først udgives næste år, men det er en kedelig meddelelse.