Efter måneder med hårdt arbejde, er det lykkes en lille gruppe pirater at genneskue Sonys håndholdte maskine og dens spilformaet. Forleden dukkede de første såkaldte ISO-filer op på nettet i form af Vampire Chronicles, Ridge Racer og Wipeout Pure. Dermed er der lykkes holdet at samle hele spillet udenfor UMD-disc formatet og derved gøre det tilgængeligt over Internettet.
Piraterne står dog stadig overfor et stort problem, nemlig at de ikke kan føre spillet tilbage til en UMD-disc og derved afspille det. Formatet er nemlig ikke til at opdrive i handlen som f.eks. en CD-Rom og derved bliver Sony stadig ikke ramt på pengepungen. Med tiden vil piraterne dog prøve på at få dem til at køre fra Sonys Memory Stick Duo der kan fås i helt op til en gigabyte store versioner.
Hvad der dog allerede er muligt er, at køre hjemmelavede programmer via maskinen og derved åbnes markedet også for diverse emulatorer der f.eks. kan lave din PSP om til en Super Nintendo eller Megadrive.
Nedenfor er det første screenshot som en pirat har sendt ud.