Nye Xbox 360 screens fra EA

Tekst: Jesper Nielsen
Publiceret 2005-05-15

Electronic Arts kunne forleden dag fortælle, at de i øjeblikket arbejder på hele 25 spil til næste-generations konsollerne, hvor nogle af dem vil være klar allerede fra start til Xbox 360. De spil, som vi har fået screens fra i dag, hører måske ikke blandt de første EA spil på platformen, men det er tydeligt, at verdens største udgiver ikke ønsker at sakke bagud i næste generation.

For dem som ikke kan gætte det, så viser de to nye screenshots henholdsvis Marlon Brando i The Godfather samt Tiger Woods PGA Tour 2006. Og hvis dette rent faktisk er in-game grafik, så er der ingen tvivl om, at Electronic Arts regner med at være med helt fremme, når næste generation skydes igang. Vi glæder os til at se mere af herlighederne på E3.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage