Microsoft udlodder Xbox-konsol der er signeret af samtlige Real Madrid-spillere

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-04-30

Microsoft har det med at udlodde nogle ret fantastiske, særlige Xbox-konsoller i ny og næ, og er man fan af Real Madrid, så har man så sandelig interesse i at deltage i konkurrencen om deres seneste slag på tasken.

Microsoft har løftet sløret for en ganske særlig konsol via Twitter, og denne har et helt særligt Real Madrid-inspireret design, men vigtigst af alt er den signeret af samtlige spillere på holdet, som gør den til lidt af et samleobjekt.

Det er muligt at deltage som dansker, da Danmark er på listen over "Xbox Live-understøttede lande", og det kan du gøre lige ved at retweete meddelelsen på ovenstående link. Dog skal du være over 14.

Hvad synes du om Microsofts produktion af særlige konsoller - så du gerne at nogle blev masseproduceret?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage